Forskningsår hos CBHS

CBHS søger løbende forskningsårsstuderende

Som forskningsårsstuderende i CBHS får man sit eget forskningsprojekt og fast kontorplads. De studerende har til opgave at varetage den løbende indsamling af data til hele projektet. Man indgår som del af et større forskningsteam bestående af andre medicinstuderende, PhD-studerende, postdoc samt læger og overlæger i klinikken.

Dataindsamling foregår primært ved ekkokardiografi på børn i 4-6 års alderen. Man bliver fuldt oplært i udførsel og opmåling af pædiatrisk ekkokardiografi, som del af sit forskningsår.

Den studerendes projekt vil munde ud i en videnskabelig artikel, publiceret i internationalt tidsskrift. Artiklen kan samtidig bruges som bachelor- eller kandidatopgave. Hver studerende bliver tildelt en af projektets lektorer eller professorer som hoved-vejleder, samt en PhD-studerende som daglig vejleder.

Det forventes at man kan arbejde fuld tid på projektet, og derfor tager orlov fra studiet, eller at opholdet benyttes som 11. semester “Forskningsperspektiv”.

Forskningsteamet mødes løbende til både faglige og sociale arrangementer. Der vil være mulighed for deltagelse i både nationale og internationale kongresser under forskningsåret.

CBHS søger 1-2 gange om året aktivt efter nye forskningsårsstuderende ved opslag i MOK. Der modtages også gerne uopfordrede ansøgninger løbende.

Løn er garanteret.

Ansøgning skal bestå af en kort motiveret ansøgning, samt CV og kan sendes til:
hgh-babyheart@regionh.dk

Har du spørgsmål hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte os HER